I min klinik hører jeg tit om patienters søvnproblemer, som ofte er årsag til et helbredsproblem.
Fra befolkningsundersøgelser vides at ca. 20% af den danske befolkning har vedvarende dårlig søvnkvalitet, herunder også alvorlig søvnforstyrrelse.
Dette forårsager store samfundsmæssige problemer, flere trafikulykker, og for den enkelte nedsat arbejdsevne og dårlig livskvalitet.
Ethvert menneske, ung som gammel, vil i perioder opleve at det kan være svært at falde i søvn, eller at søvnen bliver overfladisk og afbrudt.
Det kan give problemer den følgende dag, hvor man vil reagere langsommere, med flere fejl og mangle noget energi.
Men for de fleste vil den manglende søvn blive indhentet den følgende dag, og problemet er løst!
For andre går det ikke så let. Måske har der været stress på arbejdet, konflikt med chefen eller spekulationer om økonomi og fremtiden!
Og når man har sovet dårligt i flere dage, så kommer spørgsmålet:
Kan sovemedicin løse søvnproblemet?
Ved søvnproblemer af få dages varighed opstået akut, f.eks. under flyrejse (jetlag) eller skift fra nat- til dagarbejde, kan moderne sovemedicin givet i 1-2 dage, godt være en effektiv løsning.
Men ellers har søvnproblemer mere komplekse årsager og vil ofte være af længere (ugers/måneders) varighed.
Her vil sovemedicin ikke kunne løse problemet og bør helst undgås.
Ved anvendelse af sovemedicin i mere end 2 uger, er der stor risiko for afhængighed. Dette vil så blive et ekstra problem oven i de oprindelige, som forårsagede søvnproblemet.
Nå – hvad kan man så selv gøre, for at sove bedre?
1. Man skal selvfølgelig ikke tage uløste problemer med i seng og tro at nattesøvnen vil bringe en løsning herpå!
For som Piet Hein har udtrykt det:
Sådan er mennesket, selv når man sover,
husker man det, som man ærgrer sig over!
2. Man må gennemtænke eller måske endnu bedre, afsætte tid til at nedskrive tanker og oplevelser fra dagen, som en mental forberedelse til nattesøvnen.
Det vil kaste lys over eventuelle konflikter, som man ofte glemmer i dagtimerne, - indtil man om aftenen nedskriver sine erindringer i dagbogen.
Ved at bruge ½ time dagligt med dagbogsskrivning som forberedelse til nattesøvnen, vil man have et solidt grundlag for indsigt i og løsning af personlige problemer.
Dertil kommer at denne bearbejdning af dagens oplevelser, forbedrer ens mulighed for at huske og forstå nattens drømme.
Drømmene er det ubevidste's bearbejdning af dagsoplevelserne og samtidig en indre hjælp til accept af dybereliggende existentielle konflikter, som ensomhed, dødsangst og livets mening.
3. Nogen kan også have stor nytte af at lytte til musik som forberedelse til natten.
Igen er det her nok med bare ½ times koncentreret lytten til musik som man føler afslappende. Hvis man senere på natten vågner med angst eller mareridt, kan det med fordel gentages som en hjælp til igen at falde i søvn.
Optimering af de fysiske rammer for din "søvn".
Der er mange forhold omkring ens liv og søvnvaner, som man har mulighed for at ændre på, og som grundlæggende også kan forbedre nattesøvnen.
Generelle råd
Følgende generelle råd er testet på søvnlaboratorier og er vigtige forudsætninger for en god nattesøvn.
1. Undlad at drikke kaffe, the, kakao eller cola de sidste 4 timer, inden du lægger dig til at sove. Koffeinet virker opkvikkende og kan ofte give indsovningsproblemer.
2. Brug ikke alkohol som sovemedicin. 1-2 genstande kan give en hurtigere indsovning, men søvnen bliver ofte kortere, med flere opvågninger og mere overfladisk. Desuden er der en betydelig risiko for vanedannelse og afhængighed som bør undgås.
Undgå ekstreme temperaturer i soverummet. Tag evt. et varmt fod eller karbad inden du går i seng.
3. Soveværelset bør være mørkt, roligt og uden fjernsyn. Sengen skal være et rart og behageligt sted.
4. Stå op igen, tag en slåbrok på og gå om muligt til et andet værelse hvis du ikke er faldet I søvn inden for en time.
Foretag dig noget du kan lide, f.eks. at læse eller lytte til musik.
Drik evt. lidt almindeligt vand eller spise et æble. Det er vigtigt at undlade kaffe, cigaretter og fjernsyn da disse ting virker aktiverende.
5. Naturlig træthed som resultat af fysisk træning eller arbejde giver den bedste nattesøvn . Talrige undersøgelser viser at vi i dagligdagen bevæger os for lidt og mangler incitament til den daglige løbe eller cykeltur.
Bare ½ times fritidsmotion, hvor du opnår at blive forpustet, giver dig ud over en bedre nattesøvn også en forebyggelse af sukkersyge og hjertekar sygdomme.
Men der kan også være sygdom som årsag til søvnforstyrrelsen?
Hvis du stadig har dårlig nattesøvn, efter at have gennemtænkt og prøvet ovenfornævnte råd, bør du kontakte din egen læge for at blive undersøgt og behandlet for en evt. tilgrundlæggende sygdom.
Søvnforstyrrelser ses i forbindelse med følgende sygdomme:
1. Depression eller mani
2. Panikangst
3. Udbrændthed
4. Sukkersyge, hyppig vandladning
5. Stofskiftesygdom med øget sved og uroligt hjerte
6. Klimakterium(overgangsalder)
7. Natlig åndenød/astma anfald
8. Natlig hjertekrampe
9. "Heart burn" (tilbageløb af mavesyre til spiserør)
10. Led og muskelsmerter ved gigtlidelse
11. Udtalt snorken, med søvnapnoe( vejrtræknings stop)
12. Post traumatisk stres, (følger efter traumatisk oplevelse)
13. Fibromyalgi
14. Kronisk trætheds syndrom
Forfatter: Ege Schultz
Senest opdateret: 22/01/21