SOVEMIDLER OG ANGST-DÆMPENDE ORD

VANEDANNENDE MEDICIN

(ORDINATIONER & BEGRÆNSNINGER)

Benzodiazepiner og Cyclopyrroloner

Dette er en større gruppe af især angstdæmpende og sovemidler, som i de sidste 20 år fuldstændigt har fortrængt tidligere anxiolytica som meprobamat og, indenfor sovemidler, barbiturater og chloralhydrat.

Det er dog ikke uskyldige psyko-aktive lægemidler – der nu ordineres til lindring af eksistentielle og miljø/stress-belastninger, og ifølge opgørelser fra Sundhedsstyrelse og Lægemiddelregister er disse stoffer både vanedannende og skadelige for den enkelte patient ved anvendelse i længere perioder (over 2-3 uger).

Dette har nu ført til en koordinet indsats, først i Ringkøbing Amt, siden i Søllerød hvor de praktiserende læger offentliggjorde en strategi i lokalbladene om begrænsning i udskrivning af sovemidler og benzodiazepiner. Resultaterne var mærkbare. Til støtte for sådanne initiativer foreligger der Recommendation fra Amt og IRF angående "Brug & misbrug", samt plan for udtrapning af patient.


Retningslinier for brug af disse midler i klinikken:


1. Benzodiazepiner, angst-dæmpende
Af disse, kan der ordineres, og kun i kortere periode (uger)

OXAZEPAM, oxabenz,oxapax eller serepax.
CHLORDIAZEPOXID, risolid eller klopoxid

I en dosis som 10-15mg ( ½-1 tabl *1).

2. Cyclopyrroloner, gennem-sovningsmidler
Af disse kan ordineres, og kun i kortere tid (uger)

ZALEPLON, sonata
ZOLPIDEM, nimadorm, stilnoct og zolpidem
ZOPICLON, imovane, imozop og zopiclon

Må kun undtagelsesvist genbestilles telefonisk og da kun efter accept fra læge.
Normalt skal pt. møde til konsultation/samtale ved fortsat behov for angstdæmpende medicin.

De øvrige benzodiazepiner:

Diazepam, hexalid og stesolid.
Bromazepam, lexotan og bromam
Alprazolam, alprox og tafil.

Og sovemidler - pacisyn, nitrazepam og apodorm
Halcion, triazolam og rilamir
Rohypnol, ronal og flunitrazepam
Er black-listet.

Og de bliver ikke ordineret her i klinikken, da de er stærkt vanedannende – også selv efter korttidsanvendelse!

Hvis nytilmeldte patienter har et vaneforbrug af disse, vil tilbudet være en række samtaler som støtte i udtrapningsperioden.

Enkelte personer vil grundet alder eller særlig lidelse have et vedvarende og lavt forbrug, som ligesom ved opiat-afhængighed skal ordineres ved faste månedlige kontroller hos lægen/sygeplejersken.